Omkring Chris’ hjem er høsten i gang. Marker fyldt med chili, hvidløg og almindelige løg bliver høstet, og duften af friskhøstede afgrøder hænger i luften. På markedet bugner boderne af friske varer, og luften er fyldt med dufte af krydderier, grillede retter og modne frugter. Temperaturen stiger nu både om dagen og om natten – sommeren er for alvor begyndt.

Chris: “Det er helt vildt, at de stadig står ude på markerne og høster chili i den varme, og det er fantastisk at se dem stå derude med deres store hatte.”

Skip: “De har nok ikke så meget valg. Men de har gjort det i generationer, så de ved, hvordan de skal håndtere det.”

Grip: “Thailand producerer over 1,5 millioner tons chili om året. Der er ikke tid til pauser.”

Chris: “Og halvdelen af det ender sikkert her på markedet. Se lige den bod dér – det er jo ren ild i farver!”

Skip: “De små dér er de farligste.”

Grip: “Jep, ‘Bird’s Eye Chili’. De ser uskyldige ud, men de brænder som en flammekaster.”

Skip kigger sig omkring og får øje på en række nye boder fyldt med plastiktanke med fisk. Folk stimler sammen for at kigge på dem, og nogle forhandler allerede priser.

Skip: “Se lige der – andre er begyndt at sælge fisk til damme og akvarier. Nogen har fået samme gode idé som din ven.”

Grip: “Ja, hvis nogen får en god idé her, går der ikke længe, før den bliver kopieret.”

Chris: “Sådan fungerer det bare. Men det betyder jo også, at idéen virker.”

De går videre gennem markedet, mens de taler om deres og familiernes egen lille miniproduktion derhjemme.

Chris: “Det går virkelig godt med sneglene og de små rejer. De har gode forhold, de trives, og nu kommer der yngel.”

Skip: “Det er et godt tegn. Så ved vi, at de har det rigtige miljø.”

Grip: “Og så er de jo sjove at følge med i. Der sker altid noget nyt i akvariet.”

Chris stopper ved en bod, hvor et ældre ægtepar presser sukkerrør gennem en tung maskine. Den lysegrønne saft drypper ned i en plastikkop fyldt med is, og damen rækker den frem med et smil.

Chris: “Ahhh! Friskpresset sukkerrør – intet slår det her i varmen.”

Wendy: “Og det smager vel præcis ligesom sukker?”

Chris: “Ja? Og? Det er friskpresset, naturligt og smager fantastisk.”

Skip: “Jeg forstår stadig ikke, hvordan du kan drikke det. Det er jo ren energi på flydende form.”

Chris: “Det er hele pointen!”

De kører videre gennem markedet, hvor duften af grill og kokos hænger i luften. Frugtboderne er nu fyldt med friske appelsiner – høsten er i fuld gang, og de orange bunker skinner i sollyset. Som sædvanligt er der hundredvis af andre ting i sæson, og markedet er en farveeksplosion af eksotiske frugter og grøntsager.

Chris: “Vent! Er det ikke Khao Lam?”

Skip: “Jo. Klisterris med kokosmælk, grillet i bambus.”

Grip: “Vi skal have en!”

Den gamle dame smiler og rækker Chris et rygende varmt bambusrør. Han åbner det forsigtigt og afslører den dampende, søde ris indeni.

Chris: “Mmmh! Røg, kokos, sødme – det er som en dessert skabt i paradis.”

Wendy: “Jeg tror, du bliver nødt til at købe flere til senere.”

Chris: “Appelsinhøsten er også godt i gang. Der er ikke noget bedre end friskpresset appelsinsaft.”

Skip: “Ja, og se lige alle de andre ting. Man kan næsten ikke følge med i, hvad der bliver høstet lige nu.”

Grip: “Det er jo Thailand. Der er altid noget, der er i sæson.”

Chris stopper pludselig op ved en bod, hvor en stor bunke bambusskud ligger stablet.

Chris: “Så er de begyndt at høste bambusskud igen! Jeg fik min første bambusskudsuppe i går – det var lækkert.”

Wendy: “Det smager helt anderledes frisk, når det er høstet lige nu.”

Skip: “Vi spiser ingenting, men vi kan i det mindste se på, at du nyder det.”

De griner og fortsætter videre gennem markedet, mens Chris drikker sin sukkerrørsjuice og bærer sin Khao Lam i skødet. Markedet summer af liv, og duften af krydderier, grillet kød og eksotiske frugter fylder luften.

Da de kommer til bilen, pakker Chris sine indkøb væk, mens Wendy kigger på poserne.

Wendy: “Fik vi købt det, vi skulle?”

Chris: “Ja, det tror jeg.”

Skip: “Fortvivl ikke, hvis vi mangler noget – vi har rigeligt af noget andet, som vi ikke skulle købe.”

De lo alle sammen, mens de satte sig ind i bilen og Wendy blev sat op på ladet. De kørte hjemad i deres ven’s bil gennem det varme, solbeskinnede landskab.